Censorernes funktioner

De eksterne censorer har følgende grundlæggende opgaver:

For de eksterne censorer gælder, at censor overordnet skal sikre, at der ved udprøvning/eksamination sker en dokumentation af den/de studerendes færdigheder samt af målopfyldelsen for uddannelsen, herunder at: 

  • Prøverne samt kravene til indholdet af uddannelsens prøver er i overensstemmelse med målbeskrivelser og øvrige krav fastsat for uddannelsen i uddannelsesbekendtgørelsen, eksamensbekendtgørelserne og studieordninger inkl. kursusbeskrivelser

  • Medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, herunder i eksamensbekendtgørelserne

  • De studerende får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning i karakterbekendtgørelsen, herunder regler fastsat herom i uddannelsens studieordning og øvrige regler for uddannelsen

  • Censor opfylder habilitetskravene

Det er vigtigt at udøve god censorskik, hvilket også indebærer forståelse for at eksamenssituationen forløber på en korrekt måde, også gerne så de studerendes særlige situation (nervøsitet o.lign.) håndteres hensynsfuldt og professionelt.