Eksaminatorer: Spørgsmål og svar

Siden er under udarbejdelse

Hvorfor modtager jeg en mail om udfyldelse af en eksaminatorrapport, når jeg har indtastet karakterer for prøven?

En eksaminatorrapport har ikke noget at gøre med karakterindberetning. Det er en evaluering af dit samarbejde med censor ved den pågældende prøve. Eksaminatorrapporterne er et led i censorkorpsets kvalitetssikring, og er i lige så høj grad et redskab for den enkelte censor til at blive opmærksom på punkter, hvor man kan forbedre sig, eller positive kommentarer, der angiver en efterlignelsesværdig adfærd. Se også ’Sådan indtaster du en eksaminatorrapport’.

Hvordan forholder jeg mig, hvis jeg bliver bedt om udfylde en eksaminatorrapport for en prøve, der er udskudt eller aflyst?

Modtager du en forespørgsel på at udfylde en eksaminatorrapport for en prøve, der er udskudt, skal du henvende dig til kontaktpersonen for prøven og bede dem opdatere prøvens informationer i Censor IT.

Er prøven aflyst, skal du kontakte Censorsekretariatet så prøven også aflyses i Censor IT.

Hvem læser mine eksaminatorrapporter?

Eksaminatorrapporterne kan læses af den censor rapporten handler om. Eksaminatorrapporterne sendes også til censorformandskabet og universitetet, hvor prøven afholdes. Eksaminatorrapporterne er et led i censorkorpsets kvalitetssikring, og et redskab for den enkelte censor til at blive opmærksom på punkter, hvor man kan forbedre sig.

Hvis du er meget utilfreds med en censor efter en eksamen, er det ikke nok kun at angive det i eksaminatorrapporten, i dette tilfælde skal du også indsende en klage til Censorsekretariatet på sekretariatet@censorerne.dk.