10.11.2025
De Erhvervsøkonomiske Censorkorps er omfattet af persondataforordningen, herunder kravet om en persondatapolitik. Formålet med persondatapolitikken er at beskrive hvordan vi behandler dine persondata, når du ansøger om at blive censor, når du som beskikket censor tilbydes og allokeres til prøver på universiteterne, eller hvis du i anden sammenhæng får behandlet oplysninger af censorkorpset ifm. offentlig myndighedsudøvelse.
De efterfølgende afsnit beskriver hvordan dine persondata bliver behandlet inden for en række specifikke områder. Du kan også læse om dine rettigheder som registreret, og hvordan du gør brug af dine rettigheder. Censorkorpset er forpligtet til at oplyse dig om, hvilke data vi behandler om dig, og med hvilket formål vi foretager behandlingen. Oplysningen vil enten ske via henvisning til denne persondatapolitik eller i form af særskilte oplysninger til dig, herunder eventuelt med anmodning om accept fra dig til behandlingen. Data, der behandles, er afhængig af din tilknytning til censorkorpset, og nedenfor er beskrevet hvilke data det kunne dreje sig om og hvordan de bliver behandlet.
Censorkorpset behandler primært oplysninger om beskikkede censorer og personer der søger om beskikkelse i henhold til censorbekendtgørelsens bestemmelser. Censorkorpset kan også i forbindelse med f.eks. klagesager behandle studerendes og institutionsansattes personoplysninger som et led i offentlig myndighedsudøvelse. Personoplysninger opbevares indtil klagesagen videregives til Uddannelses- og forskningsstyrelsen ved indstilling til afbeskikkelse, eller alternativt indtil censors nuværende beskikkelsesperiode er afsluttet, hvorefter de slettes.
Ansøgning om at blive censor oprettes i Censor IT. Hvis du ikke færdiggør din ansøgning, vil data blive slettet 14 dage efter ansøgningsfristens udløb. Hvis du ikke bliver beskikket som censor vil dine data blive slettet senest 2 måneder efter beskikkelsesprocessens udløb.
Hvis du bliver beskikket, vil din ansøgning blive gemt i Censor IT op til 1 år efter beskikkelsesperiodens udløb. I Censor IT ligger de enkle censorers stamdata. Stamdata omfatter de oplysninger du selv har afgivet ifm. ansøgning om at blive beskikket censor. Du kan som censor selv rette i disse data om kompetencer m.m. Din profil i Censor IT bliver slettet et år efter beskikkelsesperiodens udløb, dog længere hvis du også har andre aktive roller registreret i Censor IT f.eks. som eksaminator.
Censors stamdata herunder CPR-nummer kan videregives via et API til de eksamensafholdende institutioners eksamensflowsystem til brug for prøveafvikling og honorarudbetaling.
Censorernes tilbudte, accepterede og afståede prøver bliver registreret i Censor IT for at dokumentere at censorbekendtgørelsen krav om udpegelse af censor er opfyldt. Alle driftsdata fra en beskikkelsesperiode bliver anonymiseret 1 år efter beskikkelsesperiodens udløb, medmindre der i anden lovgivning er krav om deres bevarelse i fuldt omfang.
I tilfælde af sager som involverer censorer og deres arbejde, eksempelvis klager over censor fra institutionen/studerende, klager fra censor over en eksaminator/institution eller ved indstilling til afbeskikkelse, bliver disse sager behandlet af Censorkorpset og andre relevante parter i lukkede arbejdsrum, og vil enten blive slettet efter endt behandling eller gemt, hvis der i anden lovgivning er krav om deres bevarelse.
I forbindelse med censormøder og lignende kan der være deltagerlister og referater, som indeholder almindelige personoplysninger som f.eks. navne. Data opbevares til dokumentation, og data slettes på foranledning, medmindre det er i strid med anden lov.
Som følge af censorbekendtgørelsen yder Censorsekretariatet censorerne.dk praktisk og administrativ støtte til censorkorpset og censorledelsen. Dette indebærer at bl.a. behandling af censorernes personoplysninger ifm. prøvetildeling og opbevaring af censors persondata varetages af Censorsekretariatet. Censorsekretariat – censorerne.dk er organisatorisk forankret på Aarhus Universitet og er omfattet af Aarhus Universitets privatlivspolitik. Læs mere her: Privatlivspolitik.
Når censorkorpset behandler personoplysninger om dig, har du følgende rettigheder:
Du skal være opmærksom på, at dine rettigheder kan være begrænset af anden lovgivning eller underlagt undtagelser, eksempelvis i relation til offentlig myndighedsudøvelse.
Du kan kontakte Censorsekretariatet – censorerne.dk på sekretariat@censorerne.dk, hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder.
I tilfælde af at du er utilfreds med, hvordan dine data bliver behandlet, har du ret til at klage til Datatilsynet. Du kan læse mere om dine rettigheder og klagemuligheder på Datatilsynets hjemmeside Sådan klager du (datatilsynet.dk).
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby
Tlf. 3319 3200
E-mail: dt@datatilsynet.dk