Censorledelsen for Erhvervsøkonomi er blevet valgt. De kommende fire år består den af følgende:
GAI er et helt fantastisk værktøj. Censorledelsen, såvel som universiteterne hilser GAI velkommen og vi følger spændt med i udviklingen.
Alle de universiteter vi betjener, har accepteret at de studerende i vidt omfang betjener sig af GAI, med forskellige krav til tydelig deklaration.
Regler og god adfærd er uklare
Som censorer møder vi meget uens tilgang til reglerne, brugen og deklareringen. Derfor er det nødvendigt at vi kender reglerne, men også at vi ikke er meget krakilske. Det hele skal finde sin form og vi må som censorer overlade det til universiteterne at få lagt spor og få indarbejdet god videnskabelig praksis – også på dette område.
Indberet mistanke om deklareret brug af GAI
De par prøvesager vi har kørt, har vist, at der ikke er konsekvens med at indberette. Fx da en censor ved gennemlæsning af en opgave fik en fornemmelse af, at en ret betydelig del af en opgave var AI-generet. Fornemmelsen skyldes en særdeles tung, stærkt komprimeret sprogbrug, som, skønt den i princippet er grammatisk korrekt, sine steder er næsten meningsløs. Dertil kommer et analysemateriale på ca. 600 sider.
Fornemmelsen blev understøttet af, at der på side 25 ses følgende sætning: "Du har helt ret - risikohåndtering er en central del af din problemformulering og bør fremhæves tydeligere i den teoretiske syntese. Lad mig tilpasse teksten, så dette vigtige aspekt kommer mere eksplicit frem:".
Brugen af GAI var ikke markeret som citater eller på anden måde deklareret.
Sagen blev indberettet til universitetets nærmere undersøgelse med mistanke om plagiat. Legal kom frem til en afgørelse om, at det ikke var tilstrækkeligt til en sanktion.
Det ændrer ikke på, at censor ved mistanke om plagiat ALTID skal indberette mistanken til universitetet der så forestår plagiatskontrollen uagtet lille udsigt til sanktion.
Læringsmål og eksamensformer skal tilpasses GAI
Læringsmål og eksamensformer skal tilpasses den nye virkelighed med GAI. Der skal indføres refleksion og områder der løfter standpunktsafprøvningen ud over det skrevne ord. Det kommer til at tage nogle år, men alle universiteterne arbejder med opgaven. Hvis man som censor falder over eksamensformer eller konkrete læringsmål der ikke er hensigtsmæssige, så skal du skrive det i censorrapporten.
Flere får afleveret til tiden
Det glædelige ved GAI er at flere studerende får afleveret til tiden. Det fortæller omvendt at en række opgaver har fået rigelig med hjælp fra GAI. Censors opgave er som den altid har været at få afdækket i henhold til læringsmål og karakterbekendtgørelse hvilken karakter der er rigtig for den studerendes præstation. Tidligere kunne det være en onkel der havde hjulpet med opgaven og vi måtte afdække om den studerende rent faktisk forstod. Nu hedder onklen GAI, men vores opgave er den samme.
GAI som værktøj til censor
Censor skal være opmærksom på ophavsret, hvis man prompter dele af opgaver i GAI – og som udgangspunkt skal det undgås! Dog kan det være meningsfuldt for censor fx at prompte udfaldsrum for en problemformulering i en afhandling som inspiration til den mundtlige afprøvning. Vi samler i øjeblikket eksempler på god anvendelse af GAI til censorgerningen ind til gensidig inspiration.
Reglerne for brug af generativ kunstig intelligens ser relativt ens ud på universiteterne, men der er forskellige nuancer i de forskellige universiteters regelsæt. Det er derfor vigtigt at censor sætter sig ind i reglerne på det universitet, hvor man skal være censor til en eksamen.
Vi har derfor samlet links til informationerne her: censorerne.dk > Om censorarbejdet > GAI-regler på universiteterne
Det er eksempelvis ikke tilladt at bruge GenAI til notetagning på AAU uden kildehenvisning, mens man på RUC frit kan bruge generativ AI til at deltage i undervisningen, hvori notetagning må antages at indgå.
Fælles for universiteternes retningslinjer er, at de studerende til en vis grad gerne må anvende generativ kunstig intelligens, men skal følge retningslinjerne for anvendelse såsom at forholde sig kritisk til sprogmodellernes svar, samt at tilkendegive hvordan man har anvendt dem.
AAU
AU
CBS
RUC
SDU
125-timersreglen er blevet drøftet med juristerne i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen med baggrund i den meget skæve fordeling mellem sommer- og vinterterminerne i antallet af censuropgaver.
Styrelsen mener, at det er inden for rammerne af bestemmelsen at fortolke grænsen som en årsnorm, dvs. at en censor kan påtage sig 250 timers censur i alt inden for en periode på et år. Derfor er allokeringssystemet nu indrettet efter dette. Perioden regnes fra 1.4.-31.3. og der udsendes ikke forespørgsler, der betyder, at en censor vil overskride timegrænsen.
Der kan dog være behov for at tildele censuropgaver for enkelte områder, hvor det ellers ikke er muligt at finde en censor til en censuropgave. Det ventes dog at dette vil være i et begrænset omfang, og de pågældende censorer vil få direkte besked.
Censorledelsen har i samarbejde med den tilknyttede DPO udarbejdet leveregler til censorerne for at sikre, at censorernes adfærd er i overensstemmelse med GDPR-reglerne. Der er tale om opmærksomhedspunkter og gode råd, som censorerne skal efterleve. Levereglerne kan læses her: censorerne.dk > Om censorarbejdet > Censoradfærd og GDPR
Der er udarbejdet en persondatapolitik for De Erhvervsøkonomiske Censorkorps og Censorsekretariatet - censorerne.dk. Ifølge persondataforordningen skal der foreligge en persondatapolitik, når der opbevares persondata.
I samarbejde med DPO indstilles vedlagte persondatapolitik som gældende for censorledelserne og censorsekretariatet med særligt henblik på persondata i det anvendte system til censoradministration, herunder ansøgning, beskikkelse, allokering og censor- og eksaminatorberetninger.
Persondatapolitikken kan læses her: censorerne.dk > Persondatapolitik