For de eksterne censorer gælder, at censor overordnet skal sikre, at der ved udprøvning/eksamination sker en dokumentation af den/de studerendes færdigheder samt af målopfyldelsen for uddannelsen, herunder at:
Det er vigtigt at udøve god censorskik, hvilket også indebærer forståelse for at eksamenssituationen forløber på en korrekt måde, også gerne så de studerendes særlige situation (nervøsitet o.lign.) håndteres hensynsfuldt og professionelt.
The external examiners are entrusted with the following fundamental responsibilities:
External examiners are required to ensure that the examination process accurately reflects the student(s) competencies and their attainment of the educational objectives. This includes verifying that:
It is imperative to adhere to best practice, which encompass not only the proper conduct of the examination process but also the considerate and professional handling of students’ specific circumstances, such as examination-related anxiety.
Best practice for external examiners (censors) is the basis of the external examiner's activities and must be seen as an extension of the principles of sound public administration practice. At all times external examiners must comply with both sound public administration practice and best practice for external examiners.
Overall, external examiners must ensure that students' capabilities are documented through the examination and also that the objectives of the programme are fulfilled. This includes ensuring that
Furthermore the external examiner's duties at exams are to
Prior to the examination and as early possible in their contact with the university, the external examiner must consider whether there might be any impartiality issues; if at all in doubt, the external examiner must refrain from accepting the task.
It is the external examiner's responsibility to ensure that there are no impartiality issues, including not acting as external examiner at a university where s/he has an employment relationship (see the definition of employment at the bottom of this page). All external examiners must keep their employment relationships updated in their Censor IT profile.
A critical eye is important when an external examiner is affiliated with a competing company in connection with assignments that may contain confidential material. Should this problem arise, the external examiner must contact the university and the Censorsekretariatet immediately and stand back from the assignment.
In the exam situation, it is important to demonstrate best practice for external examiners, which includes, among other things, correct and neutral behaviour, presence and involvement as well as ensuring that the exam is conducted correctly so that the particular situation, which students find themselves in (nerves etc.), is handled professionally and with consideration.
Be attentive to the sensitivity of the examinees during the examination, when announcing the grade as well as afterwards. In short, create a pleasant and safe atmosphere to provide the examinees with the best possible steppingstone for their performance. In this process the external examiner must be aware of his/her verbal as well as general personal expression and all in all, the external examiner must demonstrate situation-specific behaviour.
Furthermore, the external examiner is in charge of time management.
Note-taking throughout the process is important for documentation purposes. Notes must be kept for at least 12 months – and if a complaint has been filed until the case has been closed even if it stretches beyond 12 months.
The aim of the examination is to test qualifications. The external examiner must ensure that relevant questions covering the entire problem area are asked to safeguard the balance between the examinee's expectations and the grading and feedback.
The questions as well as the answers serve as argument for and documentation of the grading, particularly when assessing performances of limited quality.
The assessment should fundamentally focus on the examinee's command of the interaction between four aspects, viz.
The external examiner must be familiar with all exam regulations, including in particular the Examination Order, which can be found at www.censorerne.dk > Bekendtgørelser og regler. Furthermore external examiners have two tools at their disposal, viz.
The learning objectives formulates in plain text the requirements as regards the individual aspects of the course/subject, and the fulfilments are compared to the individual steps on the grade scale. The university must provide the external examiner with the qualification description.
The Grade Scale Order is used in the deliberation process taking point of departure in the top grade from where the grade average is determined according to the fulfilment of the performance as defined in the learning objectives compared to the requirements listed for the individual grades in the Grade Scale Order.
If the external examiner and the teacher disagree on the assessment, the external examiner must ensure correct grading, cf. the Grade Scale Order. The external examiner's assessment may be decisive. To the greatest possible extent deadlocks should be avoided.
After announcing the grade it is important that the external examiner takes part in the examinee feedback on the impression of their performance as an aspect of the learning process.
Employment relationships include tenured researchers, teachers and administrative staff, temporary teachers, part-time lecturers, honorary (associate) professors and the like. Excepted are one-off talks etc., which are not considered employment relationships no matter whether payment is received or not.
God censorskik er grundlaget for censorernes virke og skal ses som en forlængelse af principperne om god forvaltningsskik og dekorum for censorer. Censorerne skal altid efterleve både god forvaltningsskik, dekorum og God censorskik.
Censor skal overordnet sikre, at der gennem eksaminationen sker en dokumentation af eksaminandernes færdigheder samt af målopfyldelsen for uddannelsen, herunder bl.a. sikre, at
Derudover omfatter censors funktioner i forbindelse med eksamen at
Forud for eksaminationen, og i øvrigt tidligst muligt i den indledende kontakt med universitetet skal censor være opmærksom på sine habilitetsforhold, og ved mindste tvivl afstå fra at påtage sig eksamination og prøve.
Det er til enhver tid censors ansvar, at habilitetsforholdene er i orden, herunder at man ikke censurerer på en institution, hvor man samtidigt har en ansættelse eller tilknytning* og i 2 år efter ansættelsen eller tilknytningen er ophørt (se nederst for en definition af ansættelse og tilknytning). Alle censorer skal løbende vedligeholde deres tilknytningsforhold i Censor IT.
Det er vigtigt at forholde sig kritisk til, om man har tæt tilknytning til en konkurrerende virksomhed i forbindelse med opgaver, der indeholder forretningskritisk information. I disse tilfælde skal man snarest muligt meddele dette til universitetet samt censorsekretariatet og hurtigst muligt afstå fra censuropgaven.
Det er under eksaminationen vigtigt at udøve god censorskik, hvilket bl.a. indebærer korrekt, neutral adfærd, nærvær og opmærksomhed samt sikring af, at eksamenssituationen forløber på en korrekt måde, så eksaminandens særlige situation (nervøsitet o.l.) håndteres hensynsfuldt og professionelt.
Man skal være opmærksom på eksaminandernes sensitivitet både under eksamination, under karaktergivning samt efter afslutning heraf. Kort sagt skal der skabes en god og tryg stemning, så eksaminanden får de bedste forudsætninger for sine præstationer. I denne proces skal censor skal være opmærksom på både sit sproglige og på sit generelle personlige udtryk og i øvrigt udvise situationsbestemt adfærd.
Endvidere skal man sikre, at eksaminationstiderne overholdes.
Det er vigtigt at der tages notater i hele eksaminationsforløbet til dokumentation heraf. Notaterne skal opbevares i mindst et år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet.
Notater – herunder noter i skriftlige opgaver – skal udformes, så man selv kan rekapitulere eksamensforløbet i forbindelse med en evt. klagesag. Studerende kan opnå aktindsigt i notaterne, men det understreges, at der ikke er et formkrav, hverken med hensyn til indhold eller udformning. Evt. håndskrevne noter skal fx ikke renskrives før udlevering.
Censor sikrer kvalifikations- og procescheck ved at være opmærksom på, at der stilles relevante spørgsmål bredt i hele det aktuelle problemfelt, så der sikres eksaminanden en bedst mulig forventningsafstemning i forbindelse med den efterfølgende karaktergivning og feedback.
Spørgsmålene såvel som svarene herpå tjener således både som begrundelse og som dokumentation for karaktergivningen, specielt ved bedømmelse af præstationer med begrænset bonitet.
I bedømmelsen fokuseres grundlæggende på eksaminandens beherskelse af samspillet mellem fire forhold, nemlig:
Censor skal kende alle eksamensbestemmelser, herunder specielt de gældende eksamensbekendtgørelser, som umiddelbart er tilgængelige på www.censorerne.dk > Bekendtgørelser og regler
Derudover har censor to særlige værktøjer til disposition, nemlig:
Målbeskrivelsen formulerer i klartekst kravene til de enkelte dele af fagområdet, der i tilsvarende klartekst er formuleret i forbindelse med de enkelte karakterer på 7-trins karakterskalaen. Universitetet skal stille målbeskrivelsen til rådighed for censor.
Karakterskalaen anvendes i vurderingsprocessen, hvor der tages udgangspunkt i højeste karakter, hvorefter karakterniveauet fastlægges efter opfyldelse af præstationerne som defineret i målbeskrivelse i sammenligning med kravene til de enkelte karakterer i karakterbekendtgørelsen.
Ved eventuelle uoverensstemmelser i bedømmelsen mellem eksaminator og censor skal censor sikre korrekt karaktergivning jf. karakterbekendtgørelserne. Censors bedømmelse kan være afgørende. Det skal dog i videst muligt omgang undgås at der opstår fastlåste situationer.
Efter meddelelse af karakteren er det vigtigt at censor deltager i tilbagemeldingen til eksaminanden af præstationsindtrykkene som en del af den læringsproces, der ligger heri.
Ved besvarelse af klager over eksamen er det et ufravigeligt krav, at der i besvarelsen henvises til målbeskrivelsen for faget og karakterbekendtgørelsen. Enhver bedømmelse hviler grundlæggende på disse to redskaber, og det er derfor afgørende for en god og saglig besvarelse af en klage over bedømmelsen, at klagesvaret indeholder konkrete henvisninger, som samlet kan godtgøre den samlede bedømmelse og den afgivne karakter.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen indskærper i forbindelse med beskikkelse af censorerne, at de er omfattet af dekorumkravet (værdighedskravet).
Kravet om værdighed går ud på, at offentligt ansatte skal overholde de regler, der gælder for stillingen, og såvel i som uden for tjenesten skal vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.
Dette krav har som hovedformål at sikre, at de ansatte i forvaltningen i forhold til befolkningen og samfundet som sådant fremstår som troværdige, habile og tillidsvækkende, og at tilliden til forvaltningens arbejde og afgørelser ikke kompromitteres.
Værdighedskravet antages også at gælde, når en censor varetager opgaver efter reglerne i censorbekendtgørelsen, idet der er tale om opgavevaretagelse i offentligt regi, hvor det er af afgørende betydning, at offentligheden og de studerende bevarer tilliden til censorordningen, herunder til uddannelsernes prøve- og eksamenssystem samt eksamensbeviser.
Her skal der være en lille introtekst, der kort beskriver, hvad spørgerammer for censorberetninger er (og måske også, hvad censorberetninger er).
Overordnet vurdering af eksamen
Har eksamen, information m.v. været tilfredsstillende markeres 'Tilfredsstillende (ingen bemærkninger)'. Afslut ved at klikke på 'indsend' nederst.
Gav eksamen anledning til rosende eller kritiske bemærkninger markeres 'Bemærkninger (rosende eller kritisk)' og relevant vurdering anføres i felterne herunder. Kritik skal altid uddybes i kommentarfeltet.
[ ] Tilfredsstillende (ingen bemærkninger)
[ ] Bemærkninger (rosende eller kritisk)
Overordnet vurdering af eksamen
Evt. bemærkninger:
Eksamensadministration og information - fx. eksamenstilrettelæggelse, information om læringsmål, pensum, studieplan m.m.
[ ] Ikke tilfredsstillende
[ ] Mindre tilfredsstillende
[ ] Ingen kommentarer
Fag- og målbeskrivelse:
Er fagets indhold og læringsmålene klart oplyst for censor og levet faget indholdsmæssigt op til sin målsætning?
[ ] Ikke tilfredsstillende
[ ] Mindre tilfredsstillende
[ ] Ingen kommentarer
Eksamensspørgsmål og eksamenspensum:
fx. spørgsmålenes relevans og dækning i forhold til pensum, pensums relevans og dækningsgrad i forhold til læringsmålene
[ ] Ikke tilfredsstillende
[ ] Mindre tilfredsstillende
[ ] Ingen kommentarer
Eksamensform og eksamenssituation:
fx eksamensformens egnethed for vurdering af det faglige niveau hos de studerende. Ved mundtlig eksamen; forholdet mellem studerende, eksaminator og censor.
[ ] Ikke tilfredsstillende
[ ] Mindre tilfredsstillende
[ ] Ingen kommentarer
Faglig vurdering:
fx de studerendes faglige niveau i forhold til det forventelige
[ ] Ikke tilfredsstillende
[ ] Mindre tilfredsstillende
[ ] Ingen kommentarer
Reelt timeforbrug ved eksamen og censur:
er eksaminationen og censuren gennemført i overensstemmelse med de fastlagte tidsmæssige rammer?
[ ] Ikke tilfredsstillende
[ ] Mindre tilfredsstillende
[ ] Ingen kommentarer
Uddybende kommentarer
[ ] Særdeles tilfredsstillende
[ ]
[ ]
[ ]
[ ] Meget utilfredsstillende
[+kommentarfelt]
I dette notat kan læses en vejledning vedrørende censors noter. Censor har notatpligt og det er derfor et af de grundlæggende redskaber i censorgerningen.
Der er ikke formatkrav til noterne, og eksemplerne er først og fremmest til inspiration.
Her finder du en vejledning til besvarelse af klager.
Alle censorer oplever at modtage klager over afgivne karaktere. Det er den studerendes rimelige ret at klage, når en karakter ikke opleves som rimelig.
Reglerne om klager over eksamen er beskrevet i Eksamensbekendtgørelsens kapitel 7.
En klage kan omhandle:
De studerende kan klage over både mundtlige og skriftlige eksamener. I en eksamensklage kan man ikke klage over vejledning og/eller undervisning. Hvad medstuderende har fået til deres eksaminer, hvad en anden vejleder har sagt, hvad der er sagt i undervisningen og tilsvarende udenoms forhold er ikke relevant for en klage – eller behandlingen heraf. Den studerende henvises til at klage over sådanne forhold direkte til det relevante studienævn.
Når en studerende klager, igangsætter studieadministration klageprocessen. De sender klagen videre til de oprindelige bedømmere, som har to uger til at afgive en udtalelse.
Bedømmerne skriver som udgangspunkt klagesvaret sammen. Man skal derfor aftale med eksaminator hvem der skriver udkast til udtalelse. Ofte er det eksaminator der udarbejder udkast.
Det er helt afgørende, at censor og eksaminator i deres svar tydeligt henviser til både målbeskrivelse og karakterbekendtgørelse, når man redegør for hvorfor man har afgivet en bestemt karakter – præcis som man altid gør det under votering med eksaminator efter en eksamen og i tilbagemeldingen til de studerende efter en eksamen!
Udtalelsen sendes til den studerende, som har en uge til at udfærdige kommentarer.
Universitetet træffer derefter en afgørelse på baggrund af klagen, udtalelsen fra bedømmerne og den studerendes kommentarer. Her er der ingen tidsfrist, men det vil ske hurtigst muligt.
Afgørelsen er én af følgende:
En klage, der får medhold og sendes til ombedømmelse eller omprøve, kan således resultere i den samme, en højere eller en lavere karakter. Bliver karakteren lavere ved ombedømmelsen eller en omprøven, kan den studerende ikke klage over den nye karakter.
Både den studerende og bedømmerne får besked om afgørelsen.
Afvises en klage, kan den studerende vælge at indbringe den for et ankenævn. Ankenævnet kan dog kun behandle faglige spørgsmål og ikke retlige spørgsmål eller spørgsmål, der vedrører fejl eller mangler ved prøven.
Fristen for at anke er to uger efter, at den studerende har modtaget afgørelsen på klagen.
Ankenævnet består af to eksterne censorer, en eksaminationsberettiget underviser og en studerende inden for fagområdet, og det er en af de eksterne censorer, der er formand for ankenævnet, typisk censorforpersonen eller en censornæstforperson.
Ankenævnet skal træffe afgørelse, senest to måneder efter at anken er indgivet (juli undtaget), og den studerende underrettes hurtigst muligt herefter. Bedømmerne får ikke besked om afgørelsen.
Ankenævnet træffer én af følgende afgørelser:
Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at den studerende ikke kan klage videre i systemet, hvad angår den faglige del af klagen.![]()
Læs om vederlag, rejsegodtgørelse, hotelovernatning og gældende regler for censorers rejser og ophold.
Censuropgaverne aflønnes efter statens takster for censorvederlag, sats A, se afsnit 8.2 i Medarbejder- og Kompetencestyrelsens Lønoversigt (søgeresultat, den seneste version er gældende). Censorvederlaget udløser endvidere feriepenge. Censorerne aflønnes altid efter de konkrete normer for en censuropgave og ifølge det enkelte universitets retningslinjer. Normerne for de enkelte opgavetyper varierer mellem universiteterne, og eksamensplanlæggerne kan oplyse om norm og vilkår for den pågældende opgave.
Transportomkostninger dækkes efter statens regler (se Medarbejder- og Kompetencestyrelsens Personaleadministrative Vejledning (PAV, se afsnit 21.3. vedr. transport) samt det pågældende universitets retningslinjer i øvrigt. Vær derfor i god tid opmærksom på, om kørsel i egen bil, fly eller lignende kan refunderes. Der ydes ikke godtgørelse for de timer, som indgår i rejsetiden.
Hotelovernatning i forbindelse med censuropgaver dækkes i nogle tilfælde. Kontakt altid først eksamensadministrationen for at høre om retningslinjerne for hotelovernatning, bestilling m.v.
Hvis censorarbejdet betyder, at rejsen strækker sig over mere end 24 timer, udbetales time-/dagpenge efter gældende regler. Gældende satser for time-/dagpenge kan ses i 'Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser' på Medarbejderstyrelsens hjemmeside (find gældende cirkulære på Retsinformation).
De generelle regler for rejser og ophold fremgår af Medarbejder- og kompetencestyrelsens Personaleadministrative vejledning (PAV, se link ovenfor), særligt afsnittene 21.3.-21.6. Uanset censors ansættelsesforhold i øvrigt er det altid statens regler, der gælder for censorerne i forbindelse med censuropgaverne.
Vær opmærksom på, at universiteterne har forskellig praksis. Refusionsregler m.v. oplyses af den pågældende eksamensplanlægger eller via en særlige informationsside på universitetets hjemmeside rettet mod eksterne censorer. Hvor en sådan findes, bør der være angivet et link til denne i forespørgselsmailen fra allokeringssystemet.
Censorerne skal udvise ansvarlighed og omtanke i forbindelse med censuropgaverne, herunder sørge for at omkostningerne til befordring m.v. holdes på et minimum.