Sommeren 2026 har givet os en nyttig påmindelse om, at en censorberetning ikke nødvendigvis bliver mellem censor, censorkorps og universitet.
Aarhus Universitet, CBS og KU modtog i forbindelse med sommerens eksamenstermin anmodninger om aktindsigt fra både Politiken og Berlingske. Den ene anmodning vedrørte censorindberetninger, hvor kunstig intelligens var nævnt, mens den anden omfattede samtlige censorindberetninger. Og nok så væsentligt: Censors navn anonymiseres ikke. Universitetets vurdering er, at både navn og udtalelser i censorindberetningen vedrører varetagelsen af hvervet som beskikket censor og derfor som udgangspunkt kan udleveres.
Det bør vi alle være bevidste om, når vi udfylder vores censorberetninger.
Men konklusionen skal ikke være, at vi fremover skriver mindre.
Censorberetningerne er en væsentlig del af censorinstitutionens kvalitetsarbejde. Som censorer skal vi ikke alene medvirke til en korrekt bedømmelse af den enkelte studerende. Vi skal også påpege forhold ved prøver, eksamensformer, fagligt niveau, regeloverholdelse og andre forhold, som universiteterne og censorledelserne bør være opmærksomme på.
Hvis vi af frygt for aktindsigt undlader at skrive om problemer, vi faktisk har observeret, svækker vi en vigtig del af censorinstitutionens funktion.
Til gengæld er sommerens aktindsigtssager en god anledning til at genopfriske det princip, vi allerede har formuleret i God censorskik: Censor er omfattet af dekorumkravet. Vi optræder i et offentligt hverv, og vores adfærd og kommunikation skal være værdig til den agtelse og tillid, som hvervet kræver.
Det gælder også, når vi skriver censorberetningen.
En enkel tommelfingerregel kan være:
Skriv ikke noget om en eksaminator, en uddannelse eller et universitet, som du ikke ville kunne stå ved og formulere på samme måde, hvis den pågældende sad over for dig.
Det betyder ikke, at kritik skal pakkes ind eller gøres tandløs. Tværtimod. Kritik må gerne være klar og præcis. Men den skal være nøgtern, konkret, fagligt begrundet og respektfuldt formuleret. Beskriv det observerede forhold og dets betydning frem for at tillægge personer motiver eller egenskaber.
Aktindsigt ændrer altså ikke vores opgave. Men den minder os om, at det, vi skriver som censorer, skal kunne tåle dagens lys.
Så fortsæt med at skrive det, der bør påpeges. Bare skriv det på en måde, du også ville stå ved ansigt til ansigt.
Kunstig intelligens er på meget kort tid blevet en naturlig del af universiteternes virkelighed. Universiteterne har grundlæggende taget imod udviklingen og anerkendt, at generativ AI rummer store muligheder for både studerende, undervisere og uddannelser.
Reglerne er imidlertid ikke helt ens fra universitet til universitet. Der er blandt andet forskellige regler for, hvornår og hvordan brugen af AI skal deklareres. Derfor er det vigtigt, at man som censor sætter sig ind i de regler, der gælder på det universitet og den uddannelse, hvor man censurerer.
CBS' nye retningslinjer er et godt eksempel. Her må de studerende som udgangspunkt anvende generativ AI ved skriftlige eksamener og afsluttende projekter, mens der gælder nærmere regler om deklaration og citation afhængigt af, hvordan AI er anvendt. Samtidig slår CBS fast, at brugen af AI ikke i sig selv skal påvirke karakteren. Produktet skal bedømmes ud fra, om læringsmålene er opfyldt.
Det sidste er efter min opfattelse helt centralt.
Også før ChatGPT fandtes, kunne en studerende få hjælp. Nogle havde en klog onkel, en fagligt stærk mor eller en god ven, der kunne læse en opgave igennem, udfordre argumentationen eller hjælpe med formuleringerne.
Forskellen er, at nu har alle fået adgang til den kloge onkel.
Og han har åbent døgnet rundt.
Det kan allerede mærkes. Hvor vi tidligere oplevede, at måske 8-10 procent af de studerende ikke fik afleveret deres opgave til tiden, er det nu vores erfaring, at næsten alle kommer i mål med en aflevering. AI kan hjælpe den studerende over nogle af de barrierer, som tidligere betød, at en opgave aldrig blev færdig.
Det behøver ikke være et problem.
For censors opgave har ikke ændret sig.
Vi skal fortsat sikre, at den studerendes faglige kompetencer bliver prøvet i forhold til uddannelsens læringsmål. Ved en mundtlig eksamen betyder det blandt andet, at vi skal undersøge, om den studerende forstår det, der står i opgaven, kan forklare og forsvare sine valg, kan relatere sin viden til andre problemstillinger og kan løfte sig fagligt over det skrevne.
En velformuleret opgave er ikke nødvendigvis udtryk for en tilsvarende stærk faglig præstation. Det var den heller ikke før AI.
Derfor skal vi ikke først og fremmest være AI-detektiver. Vi skal være censorer.
Her ligger efter vores opfattelse den større udfordring.
Hvis læringsmålene og eksamensformen betyder, at vi reelt kun kan bedømme et produkt, som en AI i betydeligt omfang kan hjælpe med at fremstille, kan problemet ligge i selve prøveformen.
Universiteterne har derfor en vigtig opgave med at gennemgå både læringsmål og eksamensformer. Giver læringsmålene mulighed for at prøve den studerendes forståelse, refleksion, anvendelse og perspektivering? Og er den valgte eksamensform fortsat den bedste måde at dokumentere, at læringsmålene er opfyldt?
Det arbejde er universiteterne i gang med. CBS skriver eksempelvis direkte, at undervisere bør se deres kurser i lyset af GenAI og overveje sammenhængen mellem læringsmål, aktiviteter og bedømmelsesform.
Det er ikke en omstilling, der kan gennemføres fra den ene dag til den anden.
Her har censorerne en vigtig rolle som universiteternes eksterne kvalitetssikring. Hvis I møder læringsmål eller eksamensformer, som efter jeres faglige vurdering ikke længere giver gode rammer for en reel og pålidelig bedømmelse af den studerendes kompetencer, vil jeg meget gerne orienteres om det med det samme.
Det er præcis den type observationer, censorinstitutionen skal bringe tilbage til universiteterne.
AI er ikke kun noget, de studerende bruger.
Det kan også være et glimrende arbejdsredskab for censor. Man kan eksempelvis indtaste en problemformulering og bede AI opstille forskellige faglige tilgange, mulige udfaldsrum eller spørgsmål, som kunne være interessante at forfølge ved den mundtlige eksamen.
Brugt rigtigt kan AI dermed være endnu et værktøj i censors forberedelse. Men her er der en meget vigtig grænse.
Universiteterne er med rette optagede af datasikkerhed, fortrolighed, ophavsret og beskyttelse af de studerendes arbejde. CBS understreger eksempelvis, at personlige, fortrolige eller proprietære oplysninger ikke bør indtastes i GenAI-værktøjer, og anbefaler brug af universitetets egne GDPR-sikrede løsninger.
Som censor skal man derfor kende universitetets regler og være opmærksom på, hvilket AI-system man anvender, og hvilke oplysninger man giver det adgang til.
I censorledelsen arbejder vi på at undersøge, om vi på sigt kan udvikle eller stille særlige AI-værktøjer til rådighed for censorerne, som kan understøtte arbejdet inden for sikre og klare rammer, herunder få adgang til universiteternes egne løsninger.
Vi har gennem mange år arbejdet med God censorskik. Grundtanken er enkel: Censor skal med faglighed, uafhængighed og ordentlighed medvirke til at sikre en pålidelig og ensartet bedømmelse og samtidig bidrage til kvalitetssikringen af uddannelserne.
Det ændrer AI ikke på.
Men AI ændrer nogle af de vilkår, vi arbejder under. Derfor tror vi også, at tiden er kommet til, at God censorskik får et særskilt afsnit om brugen af kunstig intelligens.
Indtil da vil jeg foreslå fire enkle pejlemærker:
Kend reglerne. Prøv den studerendes faglighed. Reagér på eksamensformer, der ikke længere virker. Og brug selv AI med omtanke.
Den kloge onkel er kommet for at blive.
Vores opgave er stadig at finde ud af, hvad den studerende selv kan.
Du kan orientere dig i universiteternes AI-regler på deres hjemmesider. På censorerne.dk kan du finde links til universiteternes hjemmesider med censorinformation.
Censorsekretariatet ruller inden for kort tid et nyt censorsystem ud. Censor IT bliver erstattet af Censorum, som er et system, der er udviklet af Arcanic, der bl.a. også står bag Digital Eksamen. Systemet er indkøbt af de otte universiteter i fællesskab og vil blive udrullet til alle censorkorps inden for det kommende års tid.
Systemet er allerede i brug for censorkorpsene på Erhvervsakademiernes område, ligesom Censorkorpset for Psykologi også har taget systemet i brug.
For Censorkorpset for Erhvervsøkonomi - og censorkorpsene for HD-uddannelserne; Statskundskab/Samfundsfag samt Erhvervskommunikation, sprog og medier - sker overgangen i efteråret 2026. Der er stadig nogle detaljer, der skal på plads, men indtil videre arbejdes der efter, at censuropgaver med eksamensdato indtil og med 15.11.2026 planlægges og afvikles i Censor IT, mens censuropgaver efter denne dato planlægges og afvikles i Censor IT. Der udsendes en særskilt information om overgangen, når alle detaljer er på plads.
Overgangen til Censorum forventes at blive enkel for brugerne, da funktionaliteten bygger på de samme processer, der også ligger til grund for Censor IT. En klar forbedring er, at der fremover kun vil være én indgang, også selvom man er beskikket til flere censorkorps. Det bliver også muligt at give tilbagemeldinger pr. eksaminator, hvor der er flere tilknyttet en censuropgave.
Vi håber alle vil tage godt imod det nye system.
Baggrunden for at skifte system er, at Professionshøjskolernes Censorsekretariat ikke længere kan tilbyde universiteterne Censor IT på de gældende vilkår. Censor IT er samtidig et efterhånden temmelig gammelt system med en række mangler bl.a. i brugerinterfacet. Derudover er den tekniske support meget smal med kun én ekstern udvikler tilknyttet. Med Censorum vil der fremover være en langt mere robust organisering omkring systemets udvikling og sikkerhed.
Professionshøjskolernes Censorsekretariat satte fra 2024 prisen op med det tidobbelte, uden at systemet i øvrigt blev forbedret. Universiteterne vil fremover for omtrent samme årlige omkostning få adgang til et nyudviklet system for alle censorkorpsene, hvor universiteternes nuværende udgifter til Censor IT kun dækker en mindre andel af censorkorpsene.
Det forventes, at de fleste af universiteternes godt 60 censorkorps vil have taget Censorum i brug inden udgangen af 2027.