Habilitet

Forud for eksaminationen, og i øvrigt tidligst muligt i den indledende kontakt med universitetet skal censor være opmærksom på sine habilitetsforhold, og ved mindste tvivl afstå fra at påtage sig eksamination og prøve (jf. Forvaltningslovens § 3, stk. 1, med særlig henvisning til nr. 5). 

Det er til enhver tid censors ansvar, at habilitetsforholdene er i orden, herunder at man ikke censurerer på en institution, hvor man samtidigt har et ansættelsesforhold* (se nederst for en definition af dette). Alle censorer skal løbende vedligeholde deres ansættelsesforhold i Censor IT.

Det er vigtigt at forholde sig kritisk til, om man har tæt tilknytning til en konkurrerende virksomhed i forbindelse med opgaver, der indeholder forretningskritisk information. I disse tilfælde skal man snarest muligt meddele dette til universitetet samt censorsekretariatet og hurtigst muligt afstå fra censuropgaven.