Alle censorer oplever at modtage klager over afgivne karaktere. Det er den studerendes rimelige ret at klage, når en karakter ikke opleves som rimelig.
Reglerne om klager over eksamen er beskrevet i Eksamensbekendtgørelsens kapitel 7.
En klage kan omhandle:
De studerende kan klage over både mundtlige og skriftlige eksamener. I en eksamensklage kan man ikke klage over vejledning og/eller undervisning. Hvad medstuderende har fået til deres eksaminer, hvad en anden vejleder har sagt, hvad der er sagt i undervisningen og tilsvarende udenoms forhold er ikke relevant for en klage – eller behandlingen heraf. Den studerende henvises til at klage over sådanne forhold direkte til det relevante studienævn.
Når en studerende klager, igangsætter studieadministration klageprocessen. De sender klagen videre til de oprindelige bedømmere, som har to uger til at afgive en udtalelse.
Bedømmerne skriver som udgangspunkt klagesvaret sammen. Man skal derfor aftale med eksaminator hvem der skriver udkast til udtalelse. Ofte er det eksaminator der udarbejder udkast.
Det er helt afgørende, at censor og eksaminator i deres svar tydeligt henviser til både målbeskrivelse og karakterbekendtgørelse, når man redegør for hvorfor man har afgivet en bestemt karakter – præcis som man altid gør det under votering med eksaminator efter en eksamen og i tilbagemeldingen til de studerende efter en eksamen!
Udtalelsen sendes til den studerende, som har en uge til at udfærdige kommentarer.
Universitetet træffer derefter en afgørelse på baggrund af klagen, udtalelsen fra bedømmerne og den studerendes kommentarer. Her er der ingen tidsfrist, men det vil ske hurtigst muligt.
Afgørelsen er én af følgende:
En klage, der får medhold og sendes til ombedømmelse eller omprøve, kan således resultere i den samme, en højere eller en lavere karakter. Bliver karakteren lavere ved ombedømmelsen eller en omprøven, kan den studerende ikke klage over den nye karakter.
Både den studerende og bedømmerne får besked om afgørelsen.
Afvises en klage, kan den studerende vælge at indbringe den for et ankenævn. Ankenævnet kan dog kun behandle faglige spørgsmål og ikke retlige spørgsmål eller spørgsmål, der vedrører fejl eller mangler ved prøven.
Fristen for at anke er to uger efter, at den studerende har modtaget afgørelsen på klagen.
Ankenævnet består af to eksterne censorer, en eksaminationsberettiget underviser og en studerende inden for fagområdet, og det er en af de eksterne censorer, der er formand for ankenævnet, typisk censorforpersonen eller en censornæstforperson.
Ankenævnet skal træffe afgørelse, senest to måneder efter at anken er indgivet (juli undtaget), og den studerende underrettes hurtigst muligt herefter. Bedømmerne får ikke besked om afgørelsen.
Ankenævnet træffer én af følgende afgørelser:
Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at den studerende ikke kan klage videre i systemet, hvad angår den faglige del af klagen.