Under eksamen

På eksamensdagen

Censor skal være i eksaminationslokalet i god tid inden selve eksaminationen begynder, så der er mulighed for at få hilst på eksaminator og sikre, at alt er som det skal være.

Det enkelte universitet har fastsat bestemmelser om den enkelte eksaminations varighed. Varigheden er inklusiv:

  • Forhåndsvotering mellem censor og eksaminator inden eksamen
  • Selve eksaminationen
  • Votering efter eksamen
  • Tilbagemelding og afgivning af karakter til den studerende efter eksamen

Under forhåndsvoteringen drøfter censor og eksaminator opgaven, uklarheder, styrker og svagheder i relation til målbeskrivelsen, herunder karakterniveau, ligesom relevante spørgsmål, eksamensforløb og rollefordeling aftales.

Er censor usikker på elementer af opgaven eller enkeltområders kvalitet er det fint at få det drøftet med eksaminator.

Selve eksaminationen

Hvis der er tale om en eksamen med mange tilmeldte studerende, bør censor som udgangspunkt sikre de studerendes identitet, idet eksaminator ikke kan forventes at kende alle eksaminander.

Under selve eksaminationen indleder den studerende ofte med et kort oplæg.
Eksaminators rolle er at gennemføre og drive eksaminationen.

Generelt kan censor byde ind med spørgsmål i følgende situationer:

  • Når noget er uklart
  • Når den studerende ikke svarer på spørgsmål
  • Når censor føler, at eksaminator ikke giver tid til den studerendes svar
  • Når censor kan mærke, at eksaminator har brug for en lille pause
  • Når relevante spørgsmål trænger sig på for at komme rundt i målbeskrivelsen
  • Når den studerende skal redegøre for opgavens svagheder

Svagheder i opgaven er et vigtig emne under eksaminationen, og bedømmerne bør derfor spørge ind til dette. Det giver den studerende mulighed for at vise sin formåen og dermed gøre op for svagheder, fejl og mangler i den afleverede opgave. Hvis den studerende ikke kan svare på spørgsmålene, går bedømmerne videre.

Det er vigtigt, at bedømmerne er opmærksomme på forventningsstyringen, således at den studerende også bemærker fejl og mangler i sine svar undervejs.

Når en eksamination er påbegyndt, skal der gives en bedømmelse, medmindre eksaminationen afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, der berettiger til sygeprøve.

Nogle studerende vælger at vise powerpoints, filmklip eller har diverse handouts. Det er helt fint, men det er vigtigt, at udstyr og problemer med visning ikke tager tiden og opmærksomheden.

Det er ofte naturligt, at det er censor, der er opmærksom på tiden, så der hverken bruges for lidt eller for megen tid.

Censor har notatpligt. Der skal under hele eksaminationen og under voteringen tages noter, så man, også flere måneder senere, kan forholde sig til en eventuel klage og tydeligt kunne gengive fejl og mangler i forhold til målbeskrivelsen. Notaterne skal opbevares i mindst et år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet.    

Snyd og plagiering – under eksaminationen

Der kan opstå tegn på snyd eller plagiering under eksaminationen. Et typisk tegn er, at den studerende ikke kan redegøre for indholdet i opgaven.

Hvis mistanken opstår under selve eksaminationen skal eksaminationen gennemføres. Censor og eksaminator foretager votering og beslutter karakter uagtet mistanken.

Karakteren tilbageholdes så for den studerende til man nærmere har fået undersøgt mistanken via universitetets kontrolværktøjer. Det er universitetet, der forestår plagieringskontrollen og foretager den endelige vurdering.

Votering

Når den studerende forlader lokalet skal vedkommende tage alle sine ting med ud. Der har været eksempler på, at studerende har haft optagerudstyr med og optaget både eksamen og votering. Det er ikke lovligt.

På baggrund af selve eksaminationen og med tydelig henvisning til målbeskrivelse og karakterbekendtgørelse afgøres karakteren og tilbagemeldingen til den studerende afklares.

Der kan ikke anvendes relative karakterer, så det er ikke muligt at eksaminere de første tre af et hold for ”at lægge niveauet”. Karaktergivningen skal alene tage udgangspunkt i den enkeltes præstation. 

Der er ingen regler om, hvem der først skal komme med et udspil om en karakter. Censor er valgt, fordi pågældende har en relevant generel faglighed på området, eksaminator har en dyb og omfattende faglighed på området.

Censor skal være imødekommende for at der opnås enighed med eksaminator om karakteren.

Hvis der opstår uløselig uenighed om karakter, giver censor og eksaminator hver en karakter. Karaktererne lægges sammen og divideres med to.  Karakteren afrundes til nærmeste karakter i karakterskalaen. Ligger gennemsnittet midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers nærmeste lavere karakter.

Download folder med uddrag af karakterbekendtgørelsen og God censorskik

Karakterafgivelse og tilbagemelding

Det afgørende at den studerende tydeligt forstår karakteren i henhold til både målbeskrivelse og karakterbekendtgørelsen, når censor og eksaminator giver den studerende karakter. Der skal altså gøres opmærksom på fejl og mangler i opgave og eksamination, og hvordan disse peger på en given karakter på karakterskalaen.

Censor og eksaminator bør tænke på tilbagemeldingen som en del af en pædagogisk læringsproces. Den studerende bør således, hvis der er baggrund for det, modtage gode råd om fremtidige løsninger, opgaveskrivninger eller eksaminationer.