Spørgeramme og uddybning

Information om censorberetningen

Efter hver censuropgave, bliver du bedt om at udfylde et censorberetningsskema. Ved at udfylde skemaet angiver du, om alt ved eksamen er foregået som det skal. Du har dermed mulighed for at skrive dine kommentarer og notere eventuelle forbedringsforslag.

Censorberetningen er et væsentligt kvalitetsværktøj, som er fastlagt i censorbekendtgørelsen. Censorrapporterne læses af censorledelsen og universiteterne, og de danner grundlag for den dialog, censoredelsen har med universiteterne om uddannelsernes kvalitet. Universiteterne anvender også beretningerne i deres løbende kvalitetsarbejde.

Censorberetningen er din mulighed for dels at gøre opmærksom på forhold, der ikke har været, som de skulle være, dels at fremhæve forhold, der har fungeret godt, dels at fremføre evt. forslag til forbedringer af uddannelsen og eksamenssituationen.

Du bedes afkrydse din vurdering under alle spørgsmål. Hvor vurderingen er kritisk, skal du altid udfylde kommentarfeltet under det pågældende spørgsmål. Det er det kvalitative input, der er med til at udvikle kvaliteten. Evt. kritiske bemærkninger bør fremføres som konstruktiv kritik.

Overordnet vurdering af censuropgaven

Den overordnede vurdering af censuropgaven angiver, om der er kommentarer i beretningen. Er der intet at bemærke, anføres "Ja (jeg har ikke anført bemærkninger)". Ellers anføres "Jeg har anført rosende eller kritiske bemærkninger". På den måde kan censorledelsen være sikker på, at alle relevante rapporter med kvalitativ feedback opfanges, både når der uddeles ros og når der uddeles kritik.

1. Læringsmål

De første spørgsmål vedrører fagets læringsmål. Fagets læringsmål og karakterbekendtgørelsen er to helt centrale værktøjer, som - sammen med eksamensbestemmelserne - danner grundlag for eksamen. Det er derfor afgørende, at læringsmålene er anvendelige ved bedømmelsen, og at de anvendes af både censor og eksaminator. Ved mundtlige prøver skal læringsmålene anvendes både under votering og ved tilbagemelding til den studerende.

Fagets læringsmål bør være medsendt censorallokeringen eller snarest derefter og kan hedde Målbeskrivelse, Kursusbeskrivelse, Læringsmål eller andet. Læringsmålene fremgår altid af studieordningen for uddannelsen, som kan findes via universitetets hjemmeside.

Enhver bedømmelse er en helhedsvurdering af, i hvilken grad den studerende lever op til fagets læringsmål jf. eksamensbekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen, og det vurderes i forhold til karakterskalaens definitioner af trin.

At bedømmerne har taget udgangspunkt i fagets læringsmål og karakterbekendtgørelsen er således afgørende for de studerendes retssikkerhed. Samtidig er det også disse vurderinger, der anvendes, hvis de studerende eventuelt senere skulle vælge at klage over deres karakter.

Hvis der er tale om en delprøve, er det også væsentligt, at det er klart, hvilke læringsmål, der gælder for bedømmelsen. 

2. Ensartet og pålidelig bedømmelse

Bedømmerne skal give de studerende en ensartet og pålidelig bedømmelse, og det er din opgave som ekstern censor at sikre, at det er tilfældet ved den enkelte eksamination. 

Du skal derfor tage stilling til, om rammerne for prøven og den afsatte tid er tilstrækkelige til at vurdere de studerende og sikre, at alle studerende får en ensartet behandling og retfærdig bedømmelse.

Det er også her du kan skrive, om der har været enighed om bedømmelsen mellem censor og eksaminator - samt evt. beskrive årsag til uenighed og hvordan uenigheden er håndteret.

3. Praktiske og administrative forhold

Spørgsmålene drejer sig om den mere praktiske side af censuropgaven. Herunder om censor er blevet tilstrækkeligt informeret om eksamensform, fagligt indhold, bedømmelseskriterier, tid og sted, censornorm m.v.

Er der fx overensstemmelse mellem den oplyste censornorm og det faktiske tidsforbrug, er censornormen i store træk opgivet korrekt i forhold til den faktiske udbetaling eller lignende.

4. Andre forhold

Her kan du komme med evt. forbedringsforslag, der ligger ud over indholdet i de øvrige spørgsmål, angive evt. praktiske problemer med lokale, placering, ventilation, varme/kulde m.v. ud fra, hvad der måtte være relevant.

I den forbindelse kan du overveje prøveformens egnethed til at vurdere det faglige niveau hos de studerende i forhold til læringsmålene, og eksamensspørgsmålenes relevans og dækningsgrad i forhold til pensum og i forhold til læringsmålene, prøveformen (gruppeprøve/individuel prøve, skriftlig og/eller mundtlige prøve, mundtlige prøvers varighed etc.).

Supplerende bemærkninger

Her kan du anføre supplerende bemærkninger, som ikke kan rubriceres under de ovenstående emner. Det kan enten være generelle eller specifikke betragtninger, der kan være med til at udvikle kvaliteten i de studerendes uddannelse og vurderingen af deres færdigheder ved eksamen.

Straksadvisering

Er der forhold ved eksamen, der er helt uacceptable, kan du afkrydse feltet for straksadvisering. Du orienterer dermed øjeblikkeligt censorformanden om et forhold, der bør gribes ind over for så hurtigt som muligt, så de studerende kan sikres en ensartet og pålidelig bedømmelse.

Da der er tale om en helt særlig advisering af censorformanden, skal funktionen benyttes med omtanke. Parkeringsforhold, forplejning ved eksamen eller andre lavpraktiske problemer - om end de kan fylde i unødigt meget i hverdagen - er ikke genstand for straksadvisering.

Spørgerammen

  • 1a Læringsmålene - Er fagets læringsmål anvendelige til bedømmelse af de studerendes præstation? (ja/nej)
    • Eksempler: Læringsmålene har et større eller mindre fokus på de studerendes refleksionsevne; læringsmålene er ikke egnet til at afdække anvendelse af kunstig intelligens; læringsmålene stiller krav som er passende for bachelor hhv. kandidatniveau, hvor 12 er udtryk for en præstation på meget højt niveau
  • 1b Brug af læringsmål - Er læringsmålene anvendt aktivt i bedømmelse og tilbagemelding? (ja/nej)
    • Eksempler: Eksaminators og censors aktive anvendelse af de konkrete læringsmål for eksamen, under forvotering, i eksamenssituationen, under votering og i tilbagemeldingen til de studerende
  • 2a Ensartet og pålidelig bedømmelse - Er rammerne for bedømmelse passende for at sikre en ensartet og pålidelig bedømmelse af de studerende? (Ja/Nej)
    • Eksempler: Er der udleveret rettevejledning til skriftlige opgaver, og lever rettevejledningen op til læringsmålene for eksamen; fokuserer karaktergivningen på en samlet konkret vurdering af besvarelsen eller på en pointskala; er tidsrammen for mundtlig eksamen tilstrækkelig til at afdække de studerendes målopfyldelse; er der forventningsafstemning om hvor meget præsentation kan/må fylde i forhold til eksamination
  • 2b Enighed - Har der overvejende været enighed om bedømmelsen? (ja/nej)
    • Eksempler: Bunder evt. uoverensstemmelser i læringsmålene, forståelsen af de respektive bedømmeres rolle, fortolkning af karakterskalaen e.l.
  • 3a Information - Var information om censuropgavens formelle og praktiske rammer - herunder læringsmål, studieordning, planlægning, GAI-anvendelse m.v. - fyldestgørende? (Ja/Nej)
    • Eksempler: Var lokale, tidspunkter, eksamenslister m.v. oplyst i tide og i tilstrækkelig grad; var evt. skriftligt materiale gjort tilgængeligt for censor i tilstrækkelig tid forud for eksamen; hvor forplejning kan forventes, var vilkårene oplyst og rimelige; er GAI-regler oplyst for bedømmerne (både censor og eksaminator), er der henvisning til alle eksamensregler/læringsmål for alle studerende hvor studerende følger forskellige studieordninger
  • 3b Censornorm - Er der overensstemmelse mellem censornormen og det faktiske gennemsnitlige tidsforbrug? (Ja/Nej)
    • Eksempler: Svarer censornormen til det faktiske gennemsnitlige tidsforbrug; hvor meget afviger normen; er det oplyste timeomfang i allokeringsmailen retvisende, og hvor stor er en evt. afvigelse; hvad er årsag til afvigelse i det oplyste, udeblivelser, administrativ fejl eller andet
  • 4 Andre forhold - Er der forhold i fx prøveform, eksamensafvikling, vilkår i de fysiske rammer m.v., der kan forbedres (hvis ja, beskriv hvilke)? (Nej/Ja)
    • Eksempler: Kunne gruppeudprøvning være en bedre prøveform, er gruppeudprøvning ikke en egnet prøveform; eksamenslokalets indretning og anvendelighed til den konkrete eksamen; støj fra venteområder for kommende eksaminander og områder for festligholdelse af overstået eksamen
  • 5 Supplerende kommentarer
    • Anvendelse: Alle øvrige kommentarer, der går på tværs af spørgsmålene eller ikke umiddelbart passer ind i de øvrige spørgsmål