"Ingen skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op. Uddannelsesområdet må holde for ligesom andre områder," var den hilsen minister for uddannelse og forskning Esben Lunde Larsen (V) kom med, da han meldte en spareplan ud for området på 8,7 milliarder kroner. Det svarer til to procents nedskæringer om året de næste fire år.
Dansk Industri (DI) er tydelig i sin kritik af sparekravet. "Det her vil kun gøre ondt værre", siger vicedirektør Charlotte Rønhof i Politiken, med henvisning til en rapport, som konsulenthuset McKinsey udarbejdede i 2009. Af den fremgår det blandt andet, at det økonomiske tilskud fra staten, selv med de nuværende bevillinger, end ikke dækker uddannelsesinstitutionernes udgifter.
Alle universiteterne har været bemærkelsesværdigt tydelige i deres kritik af planerne og advarer om faldende kvalitet og udsigt til personalereduktioner. Samtidig har Dansk Magisterforening netop offentliggjort en stor undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, som dokumenterer, at underviserne på universiteterne er pressede og i snit arbejder 47 timer om ugen.
Censorformandskabet kan ikke genkende universiteterne som kornfede. Vores oplevelse er, at institutionerne i de senere år har gennemført omfattende besparelser samtidig med stigende fokus på effektivitet og kvalitet. Universiteterne har brugt omfattende ressourcer på akkrediteringsprocesser, fremdriftsreform og dokumentation. Vi møder generelt undervisere, der har bekymrende travlt, ligesom det administrative personale på universiteterne også virker pressede.
Vi er således bekymrede for de yderligere besparelsers virkning. Vi vil i censorformandskabet, som aftagercensorkorps, følge situationen nøje. Vi vil indgå i dialog for at medvirke til, at besparelserne ikke kommer til at betyde et fald i kvaliteten af de studerendes kompetencer og duelighed på arbejdsmarkedet.
Som det offentliges repræsentant ved den løbende, konkrete vurdering af kvaliteten af de studerende, er vi dog bekymret for, om universiteterne under en så massiv besparelse, som der er lagt op til, fortsat kan sikre det kvalitetsniveau, som de studerende har i dag. På trods af de økonomiske rammer, der allerede gælder for flere af universiteterne, kunne man tilføje.
Et nyt tiltag, som forventes implementeret i slutningen af året, er eksaminatorrapporter – pendanten til censorrapporterne – men med eksaminator som pennefører. Eksaminator skal forholde sig til stort set de samme spørgsmål, som I i dag forholder jer til. Formålet med rapporterne er at få også eksaminators evaluering af eksamensformløbet – på den måde kommer vi med både censorrapporter og eksaminatorrapporter godt rundt om eksamensforløbet og håber at man på den måde yderligere får styrket retssikkerheden.
Eksaminatorrapporterne vil tilgå institutionerne, formandskabet, ligesom den enkelte censor vil have adgang til de eksaminatorrapporter, hvor han eller hun har været censor. Vi håber på den måde at eksaminatorrapporterne på linje med censorrapporterne også kan anvendes i fremtidigt udviklingsarbejde. Vores censorkorps er båret af professionalisme og kvalitet og den vej ønsker vi fortsat at styrke. Det skal for gods ordens skyld nævnes, at hvis en eksaminator ønsker at klage over en censor, så skal vedkommende som hidtil indgive klagen særskilt og via instituttet. På samme måde som hvis censor ønsker at klage over eksaminator, så gøres dette også i særskilt procedure.
I betragtning af vi årligt gennemfører ca. 6.000 censuropgaver, så er antallet af klager i promillestørrelse.
CBS implementerer for hovedparten af prøverne til vintereksamen 2015/16 den digitale eksamensplatform Digital Eksamen, der digitaliserer eksamensprocessen uden i øvrigt at ændre på rammerne for hverken prøven eller bedømmelsen. Læs orientering om systemet fra CBS.
Digital eksamen er udviklet i et samarbejde mellem CBS, RUC, AU, AAU og KU. Det implementeres dermed for alle erhvervsøkonomiske uddannelser, bortset fra uddannelserne på SDU, der ikke er en del af konsortiet.
Der er udarbejdet en drejebog for det gode eksamensforløb, som dels er en huskeliste over de forskellige elementer i en censuropgave fra forespørgsel til censorrapport, dels er en rettesnor for censorerne i forbindelse med censuropgaverne. Det gode eksamensforløb er en forlængelse og uddybning af God censorskik, og censorerne forventes at være bekendt med begge.
Formandskabet var i vinteren 2014-15 på besøg på uddannelsesinstitutionerne, hvor vi havde gode og velbesøgte møder både med censorerne og dekankredsen. Både for at fastholde den gode kontakt til censorerne og for at sikre løbende feedback til formandskabet er det besluttet at afholde censormøderne årligt frem for som hidtil hvert andet år. Den næste runde møder vil blive meldt ud i slutningen af oktober. Flere censorer efterlyste også måder, hvorpå censorerne i højere grad kan komme i dialog også med hinanden.
Formandskaberne har vedtaget en åbenhedspolitik, der er ved at blive implementeret. Som offentligt finansieret funktion er det vigtigt, at alle interessenter kan få indsigt i, hvordan opgaverne varetages og forvaltes. Formandskaberne ønsker derfor på en klar, tydelig og letforståelig måde at give alle interesserede mulighed for at få indsigt i censorernes virkefelt og formandskabernes og censorsekretariatets arbejde. Det gør vi ved at offentliggøre alle oplysninger om os selv og de sammenhænge, vi deltager i. Læs åbenhedspolitikken på censorerne.dk.
Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser – i daglig tale Kvalitetsudvalget – udkom med deres afsluttende rapport i slutningen af januar. Heri anbefales bl.a. en ændring af censorinstitutionen, da udvalget ikke mener at censorinstitutionens nuværende form giver fuld valuta for den omkostning, som universiteterne årligt har på ekstern censur. Klik her for at læse kvalitetsudvalgets afsluttende rapport i sin helhed.
Der er 26.5.2015 nedsat et udvalg, hovedsageligt med repræsentanter fra de forskellige uddannelsesområder, der skal gennemgå de forskellige aspekter af censorordningen. Udvalgets arbejde forventes at tage ca. 9 måneder. Klik her for at se kommissorium og udvalgets sammensætning. Formandskaberne følger naturligvis udvalgsarbejdet tæt.
I den forgangne periode er der foretaget en række nybeskikkelser. Ved nybeskikkelserne er der fokus på de faglige områder, ansøgerne angiver. Censor skal ikke være specialist på samme niveau som eksaminator, i stedet har censor bred faglighed, men dog med så megen dybde, at censor er i stand til at vurdere den faglighed som udfoldes ved eksamensbordet.
Nybeskikkelser foretages to gange om året og som noget nyt skal alle nybeskikkede censorer deltage i et obligatorisk introduktionsmøde. Det første møde er afholdt og var meget meningsfuldt og givende. Nye censorer kan først allokeres til censuropgaver, når de har deltaget i det obligatoriske introduktionsmøde.
Ved det obligatoriske introduktionsmøde bliver de nye censorer introduceret til regler og bekendtgørelser, God censorskik og Det gode eksamensforløb (se også herunder), censorindberetninger og allokeringsproceduren.
Erfarne censorer er også meget velkomne til disse møder, som er en god lejlighed til at genopfriske God censorskik og Det gode eksamensforløb.