Nyhedsbrev #9

I forbindelse med forårets nye beskikkelsesrunde blev allokeringen til årets eksaminer noget forsinket og ikke alle universiteter bestilte censorer i god tid. Derfor var der en række dage og uger i juni hvor mange eksaminer klumpede sig sammen. Mange censuropgaver måtte sendes i udbud gentagende gange. I den forbindelse vil censorformandskabet gerne sende en varm tak til alle censorer for ihærdighed, tålmodighed og fleksibilitet. Det er et mirakel, at der ikke var mere der gik galt. På baggrund af det tumultariske forår har censorformandskabet udarbejdet en analyse af sommerterminen og er på baggrund af denne i dialog med universiteterne om hvordan vi i fremtiden undgår en lignende situation.

En analyse af censorallokeringen til sommerterminen 2022 viser, at det i særlig grad var den meget sene beskikkelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsens (UFS) side, da censorkorpset af den grund først kunne frigives til at modtage forespørgsler ca. 2 måneder efter at bestillinger til sommereksamen begyndte at indløbe. Dette betød, at knap 500 bestillinger - svarende til ca. 20 % af sommerperiodens censuropgaver - først kunne allokeres fra april, samtidig med at nye bestillinger blev oprettet. I april oprettes flest bestillinger – ca. 1.000 i april 2022 – til et censorkorps på ca. 830 censorer ved beskikkelsen. Dvs. at der i løbet af april skulle allokeres ca. 1.500 censuropgaver, og at der i løbet af maj kom yderligere mere end 800 bestillinger til. Endvidere skulle de nybeskikkede censorer deltage i det obligatoriske introduktionsmøde, hvilket først var afviklet i løbet af maj måned. 

Censorerne druknede populært sagt i forespørgsler i en grad, så mange bestillinger antages at være overset af de 60-90 mulige censorer, der måtte være tilgængelige på en konkret bestilling. Ikke desto mindre observeredes også en uheldig tendens til sene bestillinger i forhold til prøvedagen, hvor en del bestillinger kom med meget kort varsel ind i de to mest hektiske uger i juni.

Den store pukkel af censorbestillinger, som skulle allokeres i løbet af april og maj måned, skabte en noget kaotisk situation omkring allokeringen, da denne situation ikke er oplevet før. Det store tryk af bestillinger, der manglede censorer, gjorde det svært at prioritere bestillingerne efter den rækkefølge, de var indkommet i, ligesom den enkelte censor har modtaget uoverskueligt mange forespørgsler hver dag, som igen har betydet at nogle forespørgsler af gode grunde er blevet overset i mængden.

Tidligt i allokeringsforløbet i forhold til sommereksamen 2022 var det nødvendigt at åbne for, at censorerne kunne deltage online for at udvide korpsets kapacitet med censorer bosiddende i andre landsdele, så censorer kunne påtage sig censuropgaver så fx transporttid ikke stødte sammen med censorernes andre forpligtelser. Samtidig blev 125-timers reglen lempet, jf. cirkulærets formulering, der tilsiger, at det skal "tilstræbes, at der så vidt muligt ikke tillægges den enkelte censor et højere timetal end 125 censortimer pr. semester/halvår.". Situationen gjorde, at det ikke længere var muligt at opfylde censorkorpsets forpligtelser, hvis alle censorer skulle iagttage 125-timers reglen, heller ikke selvom den af censorformandskabet fortolkes som 250 timer pr. år, eftersom langt hovedparten af censuropgaverne ligger i sommerperioden.

 Tendensen i bestillingerne viser, at CBS – som i perioden april-juni (og i øvrigt) udgør ca. halvdelen af censuropgaverne og tillige af STÅ-produktionen – overvejende bestiller en måned senere end de øvrige universiteter. Dette alene udgør et problem, da mange censorer – på det tidspunkt, hvor CBS i hovedsagen påbegynder sine bestillinger – allerede har påtaget sig flere censuropgaver og antageligt overordnet har disponeret deres tid i juni måned. I en generel betragtning bestiller CBS endvidere censorer relativt meget tættere på eksamen end de øvrige universiteter, tilmed i et omfang der altså svarer cirka til de øvrige universiteter tilsammen.

 Yderligere en flaskehals skabes af, at der er en overvægt af eksaminer i begyndelsen af ugen, således også i de to kompakte uger 24 og 25. Generelt tegner der sig en relativt tydelig tendens, hvor mandag og tirsdag er mere brugte end torsdag og – især – fredag.

 Antallet af censuropgaver har ligget nogenlunde stabilt over de seneste år. Der har i de to corona-år været en smule flere censuropgaver end i 2019 og 2022, men generelt fluktuerer det med ca. +/- 75 censuropgaver pr. år for månederne april-juni i perioden2019-2022, hvilket er en relativ forskel på under 5 %. Endvidere oplevede sekretariatet i flere tilfælde, at censuropgaver blev bestilt senere end den gældende 14-dages frist, til eksaminer i de to mest travle uger i juni.

På baggrund af de oplevede problemer i forbindelse med allokering af censorer til sommereksamen 2022 har censorformandskabet besluttet at justere retningslinjerne for bestilling af censorer, for at imødegå de problemer, der blev sat på spidsen i 2022. Der vil derfor fremover gælde en generel fire ugers bestillingsfrist, ikke mindst af hensyn til censorernes mulighed for at planlægge sin tid i forhold til egne opgaver og censuropgaverne.

Censorforeningen, der er en forening for de 89 universitære censorkorps, har nu arbejdet et års tid. Der har været stor opslutning om foreningen. På generalforsamlingen blev årets aktiviteter fremlagt til medlemmernes store tilfredshed. Vi er dog kun godt begyndt. Hele ideen er at Censorforeningen tager de områder op der mest hensigtsmæssigt løftes i flok frem for i den enkelte censorkorps. Censorforeningen vil hjælpe de enkelte censorkorps med kvalitet i arbejdet, GDPR-håndtering, IT-understøttelse og censorernes generelle vilkår. Både universiteter og styrelse har taget godt imod initiativet.

Censorformandskabets Årsberetning 2021 – dvs. studieåret 2010-21 – er udkommet og kan for interesserede downloades på censorerne.dk under Censorformandskabet > Årsberetninger. Følgende er hovedpointer fra årsberetningen:

• Beretningsåret var generelt præget af coronasituationen, som havde indflydelse på stort set alle eksaminer samt samarbejdet med censorerne og institutionerne.
• Erfaringerne fra online eksamen er løbende opsamlet fra censorerne via censorindberetningerne, tværgående censur og online møde med censorkorpset. Selvom online eksamen også har fordele eksempelvis at censors “mobilitet” øges, håber Censorformandskabet, at universiteterne vender tilbage til eksamen med fysisk fremmøde. Dette blandt andet for at bevare nærværet i eksamenssituationen og reducere mulighederne for snyd.
• Censorerne påpeger, at muligheden for en ensartet og pålidelig bedømmelse er under pres på grund af reduktion af eksamenstiden. Dette er især gældende for eksaminer af 15-20 minutters varighed samt afgangsopgaver med eksaminationstid under 45 minutter.
• Eksaminatorindberetningerne har stigende svarprocent og udviser fortsat meget positive svar med ganske få konkrete undtagelser, som der tages hånd om i et samarbejde mellem det pågældende universitet og Censorformandskabet.
• Antallet af ankesager er faldet i forhold til forrige beretningsperiode, men udviser over en årrække en fortsat stigende tendens. Arbejdet i ankenævnene styrkes med henblik på fortsat at sikre og øge ensartetheden.
• Censorformandskabet kan konstatere, at omkostningen til at drive censorinstitutionen er faldet med ca. 25% pr. STÅ over de seneste 2 formandskabsperioder (8-årig periode).

I forbindelse med allokering af eksaminer i sommerterminen suspenderedes 125-timersreglen for at sikre, at vi kunne finde censorer til alle prøver. Der skal endnu en gang lyde en stor takt til alle censorer og særligt de, der påtog sig ekstra opgaver i en travl periode.

Vi går nu en mere normaliseret hverdag i møde, og det betyder, at alle censorer igen skal iagttage 125-timersreglen, dvs. at censorer med væsentligt mere end 250 timer i indeværende kalenderår bedes være tilbageholdende med at påtage sig censuropgaver resten af året.

Fra 2023 vil 125-timersreglen (som De Erhvervsøkonomiske Censorkorps fortolkes som 250 timer/år) igen skulle iagttages af alle censorer, medmindre andet specifikt bliver meldt ud.

Ligeledes vender vi tilbage til normalen vedr. online eksamen. Online eksamen vil derfor kun være en mulighed, når universitetet på forhånd angiver, at en prøve afvikles online for censors vedkommende.

Det er således ikke længere muligt at bede om at deltage online, hvis det ikke på forhånd er angivet i bestillingen. Censorformandskabet har principielt besluttet, at mundtlig eksamen som udgangspunkt foregår fysisk på universitetet, og at det kun er i særlige, konkrete tilfælde, at en eller flere deltager online – hvilket vil være universitetets beslutning. Situationen ved sommereksamen var speciel og det var derfor nødvendigt at udvide kredsen af censorer, der kunne påtage sig opgaverne ved at fjerne transporttiden fra ligningen.

Der er sket en større omlægning af regelværket vedr. eksamen og censur. I forbindelse med omlægningerne er bekendtgørelserne gennemskrevet og der er tilstræbt et mere læsevenligt sprog. Grundlæggende er der dog ikke væsentlige ændringer i de forskellige regler.

• Censurbestemmelserne er nu samlet for alle uddannelsestyper i en Censorbekendtgørelse og er ikke længere at finde i eksamensbekendtgørelserne
• Karakterbekendtgørelsen er reduceret til at være en beskrivelse af karaktertrinene, mens bestemmelser vedr. fx uenighed i bedømmelsen m.v. nu er at finde i eksamensbekendtgørelserne
• Heraf følger at der således også er udstedt nye eksamensbekendtgørelser for universitetsområdet og det erhvervsrettede område (som gælder for HD-uddannelserne).

Link til de forskellige bekendtgørelser, cirkulærer og love kan som altid findes på censorerne.dk under Bekendtgørelser og regler.

Der var fredsvalg til alle poster i formandskabet undtaget posten som censornæstformand og kontaktcensor for RUC, hvor der var opstillet fire kandidater.

Der blev afholdt elektronisk valg til denne post efter meddelelse til censorkorpset. Valghandlingen løb fra 8.-20.4.2022. 294 ud af 832 stemmeberettigede afgav deres stemme svarende til en valgdeltagelse på 35 %. Bettina Rønn Larsen opnåede flest stemmer og blev dermed valgt til censorformandskabet som censornæstformand og kontaktcensor for RUC for beskikkelsesperioden 2022-2026.

Censorformandskabet for beskikkelsesperioden 2022-2026 består af

• René la Cour Sell, censorformand
• Mogens Brock, censornæstformand og kontaktcensor for AAUBS
• Annette Bang Andersen, censornæstformand og kontaktcensor for Aarhus BSS
• Maria From, censornæstformand og kontaktcensor for CBS
• Bettina Rønn Laugesen, censornæstformand og kontaktcensor for RUC
• Ingrid Brunebjerg, censornæstformand og kontaktcensor for SDU

Uddannelses- og forskningsstyrelsen havde forud for denne beskikkelsesrunde adviseret, at der ville være forøget opmærksomhed på fordelingen af kvindelige og mandlige censorer, hvor der jf. bekendtgørelsen skal tilstræbes en ligelig fordeling. Censorformandskabet iværksatte derfor en kampagne, dels for at tiltrække et større antal kvindelige ansøgere, dels for at tiltrække et større antal nye ansøgere, som ifølge bekendtgørelsen skal udgøre min. 25 % af indstillingen af censorkorpset.

Fornyelse af censorkorpset

Ved udgangen af beskikkelsesperioden 2018-2022 bestod De Erhvervsøkonomiske Censorkorps af 937 censorer, hvoraf 358 censorer ikke blev genbeskikket, enten fordi de ikke havde genansøgt, eller fordi de samlet set ikke opfyldte alle genbeskikkelseskriterierne.

Blandt de 833 censorer, der blev indstillet til beskikkelse, var der 254 nye censorer, svarende til 30 %. Indstillingen talte 83 % aftagercensorer, hvilket opfylder formandskabets målsætning om en høj aftagerandel, uddannelsernes primære formål taget i betragtning.

Fordeling af kvindelige og mandlige censorer

Der var i alt indkommet 1.079 ansøgninger, og i indstillingen til styrelsen var der 356 kvinder og 477 mænd, hvilket giver en andel på 43 % kvindelige ansøgere og 57 % mandlige ansøgere i indstillingen. Dette har betydet en væsentlig forøgelse af andelen af kvindelige censorer i censorkorpset, som ved udgangen af sidste beskikkelsesperiode bestod af 28 % kvindelige censorer.

Alle ansøgere er vurderet ud fra deres uddannelsesmæssige baggrund og erhvervserfaring, og kun ansøgere, der lever op til kravene til censorer, er blevet indstillet.

Aldersfordeling

Aldersprofilen i denne indstilling giver en lavere gennemsnitsalder for censorkorpset end ved udgangen af indeværende beskikkelsesperiode. Ansøgerne er dog ikke vurderet ud fra deres alder, men alene ud fra deres uddannelsesmæssige baggrund, deres erhvervserfaring og omfanget af denne samt deres aktive tilknytning til erhvervslivet.

Vurdering af ansøgerne og censorkorpsets sammensætning

Censorkorpset er sammensat af ansøgere med en samlet set bred vifte af kompetencer, der dækker de nødvendige fagligheder inden for uddannelsernes faglige områder. Ansøgere, der er sorteret fra, har enten ikke opfyldt kravene til ansøgningen eller har ikke haft tilstrækkelig og/eller relevant erhvervserfaring eller har ikke længere en aktiv tilknytning til erhvervslivet.

Der er i vurderingen af ansøgerne også lagt vægt på, at censorkorpsets overordnede faglige sammensætning svarer til det vurderede omfang af censuropgaver og dermed behovet inden for de enkelte faglige områder.