God censorskik er blevet opdateret og alle censorer skal derfor sikre sig, at de er bekendt med det samlede indhold i God censorskik. Indeholdt i beskikkelsesmeddelelsen har ministeriet indskærpet et dekorumkrav til censorerne, som nu er indarbejdet i God censorskik.
Kravet om dekorum (værdighed) går ud på, at offentlige ansatte skal overholde de regler, der gælder for stillingen, og såvel i som uden for tjenesten skal vise sig værdige til den agtelse og tillid som stillingen kræver. Dette krav har som hovedformål at sikre, at de ansatte i forvaltningen i forhold til befolkningen og samfundet som sådant fremstår som troværdige, habile og tillidsvækkende, og at tilliden til forvaltningens arbejde og afgørelser ikke kompromitteres. Værdighedskravet antages også at gælde, når en censor varetager opgaver efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen, idet der er tale om opgavevaretagelse i offentligt regi, hvor det er af afgørende betydning, at offentligheden og de studerende bevarer tilliden til censorordningen, herunder til uddannelsernes prøve- og eksamenssystem samt eksamensbeviser.
Ved besvarelse af klager over eksamen er det et ufravigeligt krav, at der i besvarelsen henvises til måbeskrivelsen for faget og karakterbekendtgørelsen. Enhver bedømmelse hviler grundlæggende på disse to redskaber, og det er derfor afgørende for en god og saglig besvarelse af en klage over bedømmelsen, at klagesvaret indeholder konkrete henvisninger, som samlet kan godtgøre den samlede bedømmelse og den afgivne karakter.
God censorskik er altid tilgængelig på hjemmesiden og er også sendt ud til censorerne sammen med nyhedsbrevet
I forbindelse med den tværgående censur i 2018 kunne vi konstatere, at eksaminatorerne ved under halvdelen at de undersøgte eksaminer havde medbragt målbeskrivelsen til den pågældende eksamen. Samtidig kunne vi konstatere, at drøftelser af karakter, samt tilbagemelding til den studerende sjældent sker med henvisning til målbeskrivelse eller karakterbekendtgørelse.
Det er afgørende at bedømmelsesgrundlaget er det rigtige, samt af den studerende forstår hvorfor der afgives den bestemte karakter. Censor må derfor sikre inddragelse af målbeskrivelse og karakterbekendtgørelse ved både drøftelse og tilbagemelding, hvis eksaminator ikke gør det.
Download folder med uddrag af karakterbekendtgørelsen og God censorskik
Der er pr. 1.9.2018 ændret i en række regler vedr. censorer og censorkorps på de videregående uddannelser. Ændringerne kan læses i deres helhed i ændringsbekendtgørelserne, men her gives en kort oversigt over de vigtigste ændringer.
Universitetsuddannelserne (EØ)
HD-uddannelserne
Ministeriet har formidlet følgende vedr. rette til aktindsigt i bedømmernes – herunder censors – notater.
Retten til aktindsigt for en part i en afgørelsessag følger af forvaltningslovens kapitel 4.
I eksamensbekendtgørelsen for universitetsuddannelser er der i § 23 (og tilsvarende i eksamensbekendtgørelsen for erhvervsrettede videregående uddannelser, herunder bl.a. HD-uddannelserne, i § 31, stk. 2) fastsat, at censor og eksaminator under voteringen skal tage notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for behandling af en eventuel klagesag.
Det forhold, at det er regelfastsat, at der under voteringen skal tages notater om præstationer og karakterfastsættelsen til brug for en eventuel klagesag, medfører, at der er taget stilling til disse notaters status som et dokument. Notater, der er taget under selve eksaminationen, bruges ifølge sagens natur i den efterfølgende votering. Det har således ikke været tanken med reglen at udelukke dokumenter med notater taget under selve eksaminationen fra aktindsigt. Dette vil blive præciseret med en kommende regelændring.
Hvis der rejses en klagesag (en afgørelsessag), hvori notaterne indgår, får notaterne således status som dokumenter i en afgørelsessag.
Der skal således i forbindelse med en anmodning om partsaktindsigt i notaterne tages stilling til aktindsigt efter forvaltningslovens regler herom.
Ved siden af de almindelige regler om aktindsigt efter forvaltningsloven gælder reglerne om indsigt i medfør af databeskyttelsesreglerne. EU-dommen, C-434/1, fastslår bl.a., at en skriftlig besvarelse, som en deltager har givet i forbindelse med en faglig prøve, og eksaminators eventuelle rettelser og kommentarer til denne besvarelse, udgør personoplysninger.
Retten til indsigt i personoplysninger reguleres i databeskyttelsesforordningens artikel 15 med de undtagelser, der findes i databeskyttelseslovens § 22.
Censormøderne blev i år afholdt i august. Fremmødet var samlet lidt mindre end tidligere år, og formandskabet overvejer derfor en bedre tidsmæssig placering af møderne for 2019.
Der er udarbejdet en opsamling af møderne, som er tilgængelig på hjemmesiden sammen med præsentationen fra møderne.
Formandskabet for HD-korpset er valgt pr. 1.9.2018. René la Cour Sell er nu censorformand for begge korps, ligesom der på næstformandsposterne også er overlap mellem de to formandskaber. Denne slankning af formandskabsstrukturen gør det muligt i praksis at arbejde som et samlet formandskab, der kan bruges til at arbejde mere samlet og strategisk på begge censorkorpsenes vegne.
Formandskabet for beskikkelsesperioden 2018-2022:
Ministeriet er ved at lægge sidste hånd på et fælles, online introduktionskursus for censorer. Kurset forventes lanceret 1.2.2019 og formandskabet overvejer, hvorledes kurset skal indgå i samspil med de nuværende obligatoriske introduktionsmøder for nye censorer, der har været afholdt i korpsene siden 2015.
Alle censorer har pligt til at registrere evt. ansættelser på universiteterne i Censor IT, jf. også vejledningen til systemet. Der er i 2018 blevet tilføjet et felt, hvor man skal angive, om ansættelsen/tilknytningen er primær eller sekundær.
Alle censorer bedes tjekke, om deres registrering er korrekt og i samme forbindelse også foretage evt. relevante opdateringer af profiloplysningerne, herunder særligt nuværende ansættelse eller anden tilknytning.